Velkommen til Generaxion i Finland

Vi er begejstrede. Nu kan vi nemlig endelig byde vores 150 finske kollegaer (officielt) velkommen til Generaxion. Det betyder alverden for både dem og os, der nu står endnu stærkere i markedet. Sammen.

En samlet nordisk bureaugruppe

Vores tre bureauer i Finland – Roister Marketing, Marketing Academy og Aucor – er i dag smeltet sammen til ét specialiseret marketingbureau, og deler nu vores fælles navn; Generaxion. Bureauerne kommer med vidt forskellige kompetencer inden for digital marketing.

At vi samler den nordiske bureaugruppe under ét navn og identitet, skyldes ønsket om at udnytte synergien mellem os endnu bedre. Vi har allerede stærke fælles værdier, og alle bureauer i gruppen har deres kompetenceafsæt i strategisk digital markedsføring. Med én samlet enhed af +350 eksperter inden for bl.a. digital strategi, SEM, SEO, SoMe, web, favner vi meget bredt.

En ny generation af marketingspecialister

Hos Generaxion vil vi, som navnet så fint siger det, være en ny generation af marketingfolk. Vi skal hæve niveauet for virksomheders digitalisering og skabe markante resultater.

Med Finland på holdet og en samlet kundeportefølje på +8000 kunder i Norden, står vi stærkt i forhold til netop at løfte denne opgave. Vi har nemlig indsigt i mange forskellige brancher, masser af knowhow og en enorm mængde data at bygge vores arbejde på. Det kan kun blive godt!

Tervetuloa suomalaisiin kollegoihimme (velkommen til vores finske kollegaer)