Mød Sofie
– et styks kreativ ildsjæl med flair for grafisk design
Som praktikant i Generaxions egen marketingafdeling har Sofie de seneste fire måneder bidraget til at udvikle på vores visuelle identitet. Og med et knivskarpt æstetisk øje, kunne vi da ikke ha’ været hende foruden.
Sofie har en professionsbachelor i Visuel Kommunikation og en kandidat i Kognitiv Semiotik in the making. Hun havde derfor brug for at få afprøvet sine faglige kompetencer og samtidig styrket troen på egne evner. Samtidig ville hun gerne prøve kræfter med en ‘rigtig arbejdsplads’, hvor hun indgik som en del af et team. Med kollegaer, mandagsmøder, kageordning, Teams-møder og en chef.
Læs med her, hvor Sofie fortæller om sin praktiktid og fremviser et udpluk af det flotte arbejd, hun har været med til at kreere i sin tid hos Generaxion.
Mit arbejde som praktikant
Jeg følte allerede tidligt i forløbet at mine kompetencer blev set og anerkendt. Mine andre praktikforløb har været præget af manglende interesse og forståelse for hvilke kompetencer, jeg egentligt bragte til bordet.
Som praktikant har jeg altid følt, at jeg var på lige linje med de fastansatte. Selvfølgelig blev jeg taget i hånden, når der var brug for det, men der var ikke noget egentligt hierarki.
En afsluttende bemærkning
Det har været fedt at sidde med de programmer, jeg egentlig er oplært i at bruge. Og lave ‘ægte’ opgaver, der reelt skulle ses og bruges. Min dagligdag har været præget af en masse forskellige opgaver, som jeg aktivt kunne skifte imellem. Det hjalp til at sikre en adspredt hverdag, som jeg personligt trives rigtig godt i. Derudover var jeg heldig at ende i marketingafdeling, hvor humøret altid er højt og humoren absurd lav.
Hvis du er i tvivl om, hvor du skal i praktik, synes jeg bestemt, du bør overveje Generaxion – både pga det faglige men bestemt også det sociale. Det er et hus fuld af søde mennesker, der brænder for digital markedsføring.