Mike Murray, en anerkendt journalist, som har fingrende dybt begravet i nogle af verdens mest succesfulde virksomheders marketingstrategier, forklarer SEO som et spil poker. Forestil dig et pokerbord, hvor, i kontrast til almindelig poker, der sidder tusindvis af mennesker og spiller med. I stedet for at vinde penge, vinder du Googles anerkendelse. Hver hånd med gode søgeord stiger i positioner. For hver ny søgeordsfrase, du opretter en landingsside til, får du tildelt et nyt sæt kort. I modsætning til rigtig poker, er kortene her ikke tilfældige. Din hånd afspejler nemlig det, du leverer til den valgte søgeordsfrase. Det leverede skal afgøre, hvad du ender med at sidde med på hånden.
På stående fod modtager Google 78,677 søgninger i sekundet! 4.7 millioner søgninger i minuttet. Muligheden for at du er relevant, er ret høj. Men hvilken hånd sidder du med?
Kan det ikke være lige meget, hvor på side 1 din hjemmeside ligger?
Det kunne man vel godt argumentere for. Side 1 på Google er vel side 1? Eller er det?
Forstil dig, at du er placeret som den 6. butik inden for samme branche på den eneste gågade i din by. De 3 første har alt på plads: skarpe priser, fængende farver, nemt tilgængelige produkter, professionelle sælgere. Hvem vælger de handlende først? Chancen for at de vælger en af de første tre butikker, selv de første 5, inden de sætter fødderne ind i din butik, er ret høj.
En statistik, præsenteret af Cliff Sarcone fra Zero Limit Blog, viser nemlig, at kun ca. 4% af brugerne på Google scroller længere ned end position 3 på side 1. Ifølge ham er konklusionen, at du altså skal ligge på plads 1, 2 eller 3 for at være med i slaget om klikket. Hvordan gør du så det?
4 vigtige fokusområder i din SEO-strategi, du skal have styr på
Dit hjemmesideindhold er super vigtigt. Det er dit visitkort både overfor Google og dine nuværende og potentielle kunder.
Indholdet på din hjemmeside er med til at sælge det produkt, du reklamerer for. Derfor er det vigtigt, at dit indhold er skarpt, rammer den rigtige læser, har call-to-action, er nemt at skimte og vil få de fleste besøgende til at konvertere (trykke på ring op, udfylde formular eller købe).
Besvar simple spørgsmål:
- dit website
- Hvem er min målgruppe?
- Hvad sælger jeg, og hvordan forklarer jeg det bedst muligt uden at forvirre nogen med fagsprog?
- Hvilke værdier og mål vil jeg gerne vise mine besøgende, at jeg besidder?
- Giv dine læsere noget gratis – fx 10 sparetips til hjemmet
- Overvej hvilke typer af content, du vil have på din hjemmeside: sælgende, forklarende, fortællende eller en blog som denne: Rejsen går til Island
- Skriv fejlfrit
- Hold fokus på emnet/produktet
- Del teksten op i afsnit med gode fængende overskrifter.
Læs også: Derfor bør du have styr på din content marketing.
Jeg kunne nemt lave en lang guide, men står du som ene kaptajn bag roret eller som en mellemstor virksomhed, uden tid til at varetage din markedsføring, kan en lang guide være total ligegyldig. Centraliser dine behov ud fra dit budget og tid:
- Definer dine vigtigste søgeord
- Fokuser på dine kernegeografier
- Vær tålmodig
- Erkend, at du har brug for sparring
Jeg vil forsøge at forklare ovenstående kort og forståeligt.
1. Husk at fokusere på de vigtigste søgeord
Fokuser på, at hver af dine vigtigste søgeord får sin egen landingsside. Når du har defineret et søgeord, så kig efter søgeordsfraser og relaterede søgeord. Søgeordsfraser er de sætninger eller 3 plus ord, dine landingssider bliver fundet via. Glem ikke de relaterede søgeord, for Google ser på helheden af din landingsside – ikke bare det enkelte søgeord.
Eksempel:
Landingsside: Elektriker
Søgeord: Elektriker (10.100 søgninger om måneden)
Søgeordsfrase: Hvad koster en elektriker i timen? (80 søgninger om måneden)
Relaterede søgeord: elinstallation. Elinstallatør, el-service osv.
Sørg for at dine søgeord er relevante for dit produkt. Prøver du at proppe mange forskellige emner på en side, dvs. ikke- relaterede emner, mister din landingsside sit kapaw, unik-ness og relevans.
2. Fokuser på dine kernegeografier
Hvis du ikke har en webshop, skal du først ranke lokalt – derefter nationalt.
Selvom du ved, at dine kunder ringer fra øst og vest, måske fra en radius på 50 – 100 km, så start med at fokusere på de kunder, som befinder sig i en radius af 30 km fra din virksomhed. Hvorfor jeg foreslår, at du ikke bare skal kaste alle dine opsparede kroner efter top-placeringer i Danmark? Det skal du også på sigt, hvis det er relevant. Men står du som helt usynlig i dit lokalområde, så er tid og penge bedst investeret på lokale placeringer.
Konkurrencen på landsplan er høj. Den er i virkeligheden svær at skære igennem for en lille- eller mellemstor virksomhed. En hel del store spillere har taget den strategiske og taktiske kamp om side 1, så fokuser på dit lokalområde.
Tilføj din lokalitet og de omkringliggende byer:
Eksempel:
Elektriker Viborg (220 søgninger om måneder).
Byen kunne inkorporeres i din tekst på følgende måde: ”Vi hjælper kunder i Viborg, Bjerringbro, Løgstrup og de nærliggende byer.”
Inddrag gerne kundeudtalelser eller reference-cases fra de byer, du nævner. Det bekræfter Google i, at du faktisk arbejder i de byer, du nævner.
Ram den korrekte målgruppe, skab trafik på din hjemmeside og sørg for at forblive relevant i lokalområdet.
3. Vær tålmodig – SEO er en langsigtet strategi
Din SEO-strategi, altså positionen i pokerspillet, hvor du ender med at sidde med gode organiske placeringer på hånden, kræver din absolutte tålmodighed. Det kan tage flere måneder, før dine søgeord begynder at ranke og endnu længere tid, før de når side 1. Det er et tydeligt bevis på, hvor vigtigt det er at være vedholdende og levere godt for at fortjene Googles anerkendelse.
Mon ikke følgende sætning har strejfet dig:
”Jeg købte min SEO-løsning i sidste uge, hvorfor er jeg ikke nr. 1 på mit søgeord endnu?”
Det er meget naturligt at tænkte sådan, men realiteten er den, at organiske placeringer på side 1 tager tid at opnå. Maksimeringen af organisk CTR (click-trough rate) er hamrende vigtig for din placering. Brian Dean, en af verdens mest anerkendte SEO-eksperter, sætter følgende på spidsen som værende en af de vigtige tiltag i din SEO-strategi:
”Jo højere din klikrate (klik til din hjemmeside) er, jo højere placering får du. En høj klikrate fortæller nemlig Google, at din landingside er lige præcis det, brugerne søger efter. Derfor placerer Google din landingsside højere, så den er nemmere at finde.”
Brian Dean, SEO-ekpert
Brug tid på dine titels, landingssider og brugervenligheden på din hjemmeside. Du vil rigtig gerne være på side 1, men husk: det kræver en god strategi, tid, budget og en stor pose tålmodighed. For jo højere du prioriterer at skabe godt indhold, jo flere vil have lyst til at klikke og blive på din landingsside.
4. Dine penge er godt brugt på sparring med en professionel
Ligesom jeg ringer efter en elektriker, når jeg skal have installeret el, er det en god ide, at du kontakter en SEO-specialist, når du skal forbedre eller bibeholde de gode placeringer på Google. Du er måske endda så heldig, at du har en dygtig SEO-konsulent i dit netværk – brug den sparring, du kan få.
Vidste du at…
- 70% af alle klik på organiske placeringer via PC foretages i år på side 1 på Google, ifølge Zero Limit Blog.
- De første 5 resultater på side 1 får ca. 65% af alle klik, hvilket betyder,at de resterende placeringer på side 1, nemlig 6. til 10. placering, får de resterende 4% klik.
Google bliver klogere og klogere. Panda, Penguin og Bert er algoritmer, som er skabt for at opfange falske hjemmesider og de hjemmesider, som forsøger at hoppe over, hvor gærdet er lavest for at styrke sine Google-placeringer. Dette har dog heldigvis også resulteret i, at fokusset er flyttet. SEO er ikke længere en manipulerende marketing-strategi, men en kombination af content marketing, branding, IT og kvalificerede besøgende på din hjemmeside.
Få en god makker med på din SEO-strategi
Vores SEO-specialister sidder med optimering af organisk trafik til hverdag. De ved, hvor der skal sættes ind, for at du kan stå tilbage med de helt rigtige kort på hånden. De er top-optimerede på nyeste trends og ændringer på Google, så de er med til at sikre, at vores kunder ikke ender med at skulle trække sig fra pokerbordet.
Ønsker du at have gode kort på hånden? Vi vil meget gerne tage en snak med dig.