Skab større opmærksomhed med GMB ved lokale søgninger
På profilen oplyser du hvilken eller hvilke branchekategorier, der passer på din forretning, således at Google kan koble din virksomheds Google My Business profil til lokale søgninger. Det betyder, at din virksomhed findes og vises, når folk søger efter din service eller dit produkt i relation til den geografiske lokation, du tilhører. Det kunne fx være ‘Cykelsmed Aarhus’.
Gør det nemt for brugerne at finde dine oplysninger
Din Google My Business profil vises ligeledes, hvis der søges direkte på dit virksomhedsnavn – fx i forhold til at finde åbningstider eller fysisk adresse. Disse visninger er i højre side på computeren eller under eventuelle annoncer på mobilen.
Det helt afgørende er, at det bliver så nemt for brugerne som overhovedet muligt at finde de oplysninger, der søges efter. Det er jo det, Google er der for.
En opdateret og professionel profil
Det er gratis at oprette en profil på Google og noget alle virksomheder derfor burde gøre. Selvfølgelig skal profilen opsættes korrekt og professionelt, men derefter er det op til dig, hvor meget arbejde der skal lægges i vedligeholdelse af profilen.
Hvis du ønsker, at din GMB-profil skal opdateres løbende og altid være aktuel, er der forskellige elementer, du kan arbejde med. Det er noget af det, vi hos Generaxion hjælper kunderne med. Det gælder bl.a. :
- Indlæg
- Produktbeskrivelser
- Nuværende tilbud
- Begivenheder
Tekstindholdet kan sammenlignes lidt med statusopdateringer på sociale medier. Det er simpelthen en lille besked, som du kan skrive på profilen inden for forskellige kategorier.
Det er klart, at hyppig aktivitet bliver værdsat af Google, da dette igen bidrager til at overskueliggøre informationsflowet for de besøgende.
Jonas Løhde Hansen, Head of SEO
Vigtigheden i anmeldelser
Når du har en Google My Business profil, kan folk anmelde din virksomhed med stjerner og kommentarer. Disse vises ud for din fortegnelse på Maps og i søgninger. Anmeldelserne giver dig og dine kunder værdifulde oplysninger om din virksomhed.
Der er da heller ingen tvivl om, at Google ser vigtigheden i brugernes vurderinger af en given virksomhed. Anmeldelserne har nemlig stor betydning for søgeresultatet, hvilket eksemplet nedenfor også tydeliggør. Søgningen på ”bedste kaffe århus” viser tre GMB resultater, hvor en del af søgningen findes i selve anmeldelsen.
Et godt råd er derfor, at du opfordrer dine tilfredse kunder til at give dig en håndfuld stjerner på Google. Værdien bliver i hvert fald mere og mere værd.
Sådan får du styr på Google My Business
Er du i tvivl om du overhovedet har en Google My Business profil? Og hvis du har en, er du så helt sikker på, at du har ejerskabet over den? Svaret kan du måske finde her:
- Har du en profil?
Du starter med at Google din virksomheds navn. Kommer der en profil op ude i højre side af Google? Hvis svaret er ja, så har du en Google My Business profil. Hvis svaret er nej, så har du ikke en Google My Business profil, og så skal du bare have oprettet en eller have hjælp til at oprette en.
- Tjek om der er taget ejerskab over profilen
Hvis der dukker en profil op, når du søger efter din virksomheds navn, skal du kigge efter sætningen: “Ejer du denne virksomhed?”. Fremgår sætningen på profilen, betyder det, at den er uofficiel eller “midlertidig”. Og så er der ikke taget ejerskab over den. Du tager ejerskab over din Google-konto ved at klikke på sætningen og logge ind.
- Få ejerskab over profilen
Hvis sætningen “Ejer du denne virksomhed?” ikke fremgår af din profil, så er der allerede taget ejerskab over den. Spørgsmålet er så, om det er dig, der har ejerskabet? Det kan du finde ud af ved at logge ind via dette link: www.google.dk/business. Hvis du ikke kan finde ud af, hvem der ejer profilen, kan du ved at udfylde en formular til Google anmode om at få overført ejerskabet af profilen til dig.
Næste skridt
Måske er du blevet endnu mere forvirret og tænker, at Google My Business slet ikke er noget for dig. Måske har du fået blod på tanden og ønsker at få oprettet en Google My Business profil hurtigst muligt. Hvis du ønsker at tage en snak med os vedrørende dit behov, så tøv ikke med at kontakte os.