SEO på den korte bane: 3-4 uger inden Black Friday
SEO er ikke nødvendigvis den bedste kanal at bruge krudt på, når Black Friday er lige om hjørnet. På 2-3 uger vil det nemlig være meget svært at nå at identificere og opbygge landingssider, der indtager gode og effektfulde placeringer under Black Friday. Men der er dog alligevel nogle konkrete tiltag, du kan lave på den korte bane inden for SEO.
Genbrug den data, du har fra sidste år
Havde du fokus på Black Friday sidste år, så kig på den data, du har liggende i tools som Google Search Console og Google Ads. På den måde kan du tjekke, hvad du er blevet fundet på tidligere. Google Search Console giver dig mulighed for at finde guldkorn ift. organiske klik, og Google Ads giver dig uvurderlig viden om hvilke søgetermer, der har skabt konverteringer.
De søgetermer, der har oplevet en øget trafik forrige år under Black Friday, Cyber Monday, eller juletilbud, bør du indarbejde på undersiderne. Oddsene er, at disse kategorisider på dit website vil kunne performe endnu bedre i år, hvis du optimerer tekstindholdet en smule.
Få overblik over din data
I Googles værktøj Search Console finder du som nævnt søgetermer, som du har fået eksponeringer på. Her kan nogle af de søgetermer være termer, I endnu ikke har indarbejdet i teksten på jeres kategoriside.
Hvis udbyttet af overstående giver dig mange søgetermer at holde styr på, kan du bruge data fra Google Ads til at sammenholde eksponeringerne i Google Search Console med konverteringer i Google Ads. På den måde kan du sortere og prioritere søgetermerne, efter hvor godt de sælger.
Sådan henter du data – helt lavpraktisk
Eksporter data fra Google Search Console via ’Effektivitet’ > Vælg ’Forespørgsler’ og ’Eksporter’. Oplysningerne i Google Ads findes under ’Søgeord’ > ’Søgetermer’ og kan også eksporteres. Nu kan du sammenholde ’Queries / Forespørgsler’ med ’Search Terms’ / ’Søgetermer’ fra Google Ads. Brug Excel, Google Sheets, eller PowerBI til at kombinere de to datasæt.
Lav ændringer på dine titles og meta descriptons
I stedet for at webshoppens titles på kategorisider hedder: ”Electrolux Støvsugere | Stort Udvalg | Fri fragt”, kan du ændre titlen til ”Electrolux Støvsuger | SPAR 20% BLACK FRIDAY | Fri Fragt”.
Du vil forbedre dine klikrater på de kategorisider, du allerede ranker på, og du har en chance for at skille dig ud fra konkurrenterne.
Men husk:
- Pas på med at ødelægge eksisterende, primære søgeterm. Lav derfor ikke en title, der hedder ”SPAR 20% BLACK FRIDAY | Støvsuger”, hvis du i forvejen ranker på ’Electrolux Støvsuger’ med titlen ”Electrolux Støvsugere | Stort Udvalg | Fri fragt”. Det kan muligvis forringe den placering, du allerede har.
- Lav ændringerne 2 uger eller mere før Black Friday, så de træder igennem på Google.
- Husk at ændre de faste kategorisider tilbage til de tidligere titles, når Black Friday er overstået. Så er du sikker på, at ikke mister værdifuld trafik efterfølgende.
Det samme gælder for dine meta descriptions.
Affiliate marketing her og nu
Der er rigtigt meget at hente hos affiliate publishers, der arbejder fokuseret på at ranke godt inden for en specifik niche. Hvis du er helt ny inden for affiliate-området, kan du læse mere her.
Adgang til de rigtige Black Friday affiliates
Først skal du oprette dit partner-program hos et affiliate-netværk (f.eks. Partner-Ads, Adtraction eller Digital Advisor). Skriv ud til de forskellige affiliate-publishers, som kunne være aktuelle på jeres program og gør opmærksom på, at I gerne vil forhandle en konkurrencedygtig provision. Tilbyd hjælp til materiale og stil jeres ressourcer til rådighed for affiliate-publisheren.
Udpeg indlæg og specifikke sider på affiliate-publishers websites, der kan opdateres med jeres bannere og kampagner. Du skal være opmærksom på, at nogle Black Friday websites får så meget trafik, at de opkræver et engangsbeløb for bannerplads og listing af dit website.
Nogle af de affiliate-publishers, der er førende i Danmark på Black Friday søgninger pt. er: blackfridaydanmark.dk og fridayblack.dk
Drag også nytte af affiliate-publishers, der tilbyder prissammenligninger.I Danmark er Pricerunner en oplagt partner at alliere sig med, da potentielle kunder kan holde øje med en specifik søgning på dagen. Særligt på større køb som fx et TV, vil folk søge direkte på sammenligningstjenester.
Få mest muligt ud af trafikken fra dine affiliate-partnere
Når affiliate-publisheren sender trafik til dit website, har du flere muligheder for at tilføje kunden til et segment og indsamle leads til dine fremtidige marketingfremstød på andre kanaler som e-mail, Facebook, eller Google Ads.
Du kan f.eks. opbygge en nyhedsbrevsmålgruppe via et pop-up på din Black Friday underside, et Facebook- audience eller et Google Ads-audience.
Husk at du sagtens kan få en masse klik via din affiliate-partner, som ikke skaber salg. De besøgende fra din affiliate-partner kan nu være med i dit Black Friday flow af henholdsvis Facebook, Google Ads og muligvis nyhedsbreve.
Google Ads og Facebook Ads tilbyder produktremarketing, hvor du kan vise dynamiske annoncer til dine kunder. Det vil sige, hvis kunden tidligere har været inde og kigge på et specifikt produkt kan du nu ramme kunden med annoncer, der viser tilbudsprisen på Black Friday.
Fokusér på kurvværdien i stedet for avancen
Der er mange webshopejere, som bekymrer sig meget om avance vs. provision, der udbetales til affiliates. Dette er også rimeligt at gøre, men husk ligeledes at kigge på det store billede og vurdér kurvværdien fremfor de enkelte produkters avance.
Du behøver endda ikke at tjene på den første ordre, kunden laver. Hvis regnskabet går i nul, er det måske en billig pris at betale for at få en ny kunde ind. Her er det netop relevant at kigge ind på Customer Lifetime Value (CLV), der er den sammenlagte omsætning, som det forventes en kunde kan skabe din forretning. Du bør derfor vurdere, hvad du er villig til at betale i marketingkroner pr. ny kunde.
Vær obs på at følgende naturligvis er meget branchespecifikt og ikke et råd til alle e-handelsbutikker derude. Har du produkter med meget lav avance og en webshop, hvor kunder ikke laver genkøb, så anbefales det at være mere krakilsk med den provision, du udbetaler til affilaites.
Hvis du vil høre mere om Affiliate Marketing eller SEO, er du velkommen til at kontakte Karsten Hansen på kaha@generaxion.dk.
Du kan selvfølge også stadig nå at oprette Google Ads eller kampagner på de sociale medier. Men det kræver vist en selvstændig artikel. I mellemtiden er du mere ende velkommen til at tage fat i os, hvis du ønsker sparring i forhold til netop din virksomheds tilstedeværelse under shoppingfænomener som Black Friday og Cyber Monday.