Din SEO-strategi til Black Friday 2024

Black Friday 2024 står for døren. Men hvordan sikrer du dig, at det bliver en succes? Det er der flere veje til, og en af dem er SEO.  

Vi zoomer ind og sætter fokus på, hvordan du helt organisk kan skabe de bedste forudsætninger for din virksomheds Black Friday.

Er SEO relevant for dig?

Over Black Friday og Black Week bliver der brugt enormt mange annoncekroner, og det er derfor nærliggende at tro, at alt organisk bliver helt oversvømmet. Men sådan går det ikke. Vi ser igen og igen, at jo flere annoncer man som en bruger eksponeres for, jo mere relevant bliver det organiske. Sidste år oplevede vi rekordhøj organisk trafik i forbindelse med Black Friday og Black Week.

Black Friday eller Black Week?

Det kan være svært at få succes med SEO på kun én dag. For at opnå de bedste resultater, kræver det, at du tiltrækker meget trafik til din side, så Google kan opdage og indeksere dit indhold i god tid. Derfor oplever mange, at det kan fungere bedre at udvide Black Friday til en hel uge – Black Week. Dette giver dig mere tid til at tiltrække trafik og opbygge autoritet i søgemaskinerne.

SEO-tiltag til Black Friday

Hvordan kan du så bruge SEO som en del af din Black Friday-strategi? Vi giver vores bud:

1. Generel konverteringsoptimering:

Optimer din hjemmesides brugeroplevelse, så det bliver lettere for besøgende at finde og benytte dine Black Friday-tilbud.

2. Opret en kategori for alle tilbud:

Lav en dedikeret kategori for Black Friday-tilbud. Denne side bør være tydeligt mærket og let at navigere i.

3. Lav specifikt indhold til alle produkter:

Sørg for, at hver produktside indeholder relevante Black Friday-relaterede søgeord og beskrivelser. Dette hjælper med at forbedre synligheden i søgeresultaterne.

4. Husk at indsende sider med rettelser til Google Search Console:

Efter du har lavet ændringer på din hjemmeside, skal du sikre dig, at Google opdaterer sin indeksering. Brug Google Search Console til at indsende dine opdaterede sider.

Hvornår skal du starte din Black Friday-strategi?

For at forberede dig bedst muligt, kan du gøre følgende:

1. Lav søgeordsanalyse:

Identificer de mest relevante søgeord, du skal målrette din tekst efter. Dette hjælper dig med at optimere dit indhold og øge din synlighed i søgeresultaterne.

2. Lav kategoriside for Black Friday-tilbud:

Alle produkter, der skal være på tilbud, bør samles i en dedikeret kategori. Denne side kan du oprette i god tid, så du er klar til at tiltrække trafik.

3. Indsend din side til Google Search Console:

Din side vil ikke automatisk blive fundet af Google. Sørg for at indsende din Black Friday-side til Google Search Console, så den bliver indekseret og vist i søgeresultaterne. Det er en god idé at gøre dette tidligt, så du har tid til at tilpasse eventuelle problemer, der måtte opstå.

4. Opdater eksisterende indhold:

Sørg for at opdatere alle relevante produkter med de nye søgeord. Dette inkluderer produktbeskrivelser, titler, metabeskrivelser og alt andet indhold, der kan påvirke din SEO.

5. Integrer din Black Friday-side på din webshop:

Gør det nemt for dine besøgende at finde dine Black Friday-tilbud ved at tilføje et menupunkt til din kategori-side i din navigationsmenu. For at tiltrække ekstra opmærksomhed, kan du også overveje at lave et banner på forsiden og alle undersider, der fremhæver dine Black Friday-tilbud.

Med disse strategier kan du forberede dig grundigt til Black Friday 2024 og maksimere din synlighed i søgeresultaterne, hvilket kan føre til øget trafik og flere konverteringer. Sørg for at starte tidligt, så du kan få mest muligt ud af denne vigtige salgsperiode.

Virker det uoverskueligt, er der altid hjælp at hente – vi stiller os gerne til rådighed.

Er du klar til Black Friday?

Hvis ikke, så bare rolig. Det kan vi hjælpe dig med.