Titletags og metabeskrivelser
Du kan ikke arbejde seriøst med on-page SEO uden også at være opmærksom på titletags og metabeskrivelser. Du må ikke undervurdere væsentligheden af titletags, da de udover at bidrage med SEO-værdi, også er det første, brugerne ser i søgeresultaterne.
Du skal lokke uden at lyve
I og med at titletags fremgår i søgeresultaterne, gælder det om at gøre teksten indbydende, så brugerne klikker sig ind på netop din hjemmeside fremfor en af konkurrenternes. Med andre ord – det handler om at lokke kunderne ind på din hjemmeside, men samtidig må du ikke lyve. Det er vigtigt, at informationerne i titletags og metabeskrivelserne er troværdige i forhold til det indhold, som brugeren vil blive mødt af inde på din hjemmeside.
Hvad er titletags?
Titletags er helt lavpraktisk den tekst, der fremgår med blå skrift i søgeresultaterne. Det er samtidig den tekst, du gerne vil have brugerne til at klikke på, så de bliver ledt videre til din hjemmeside. Det er et absolut must, at du har det overordnede søgeord som en del af dit titletag, da dette er en af de mest effektive måder at spore Google ind på, hvad siden drejer sig om.
Det kan dog ikke understreges nok, at der også skal være overensstemmelse mellem det, du skriver i din titel, og det indhold der fremgår på selve siden. Du skal altså ikke forsøge at snyde Google ved at implementere et søgeord med stor søgevolume, hvis det ikke falder i samme kategori, som det du giver information om på siden.
Google har i september 2021 lavet en fundamental ændring i deres måde at arbejde med og præsentere titletags, som er i stil med deres vision om at levere de bedste resultater til brugeren. Hvor søgeresultatet matcher den søgning brugeren har sendt afsted, er det ikke altid det, som er prædefineret i titletags, der bliver præsenteret.
Nu ses det nemlig, at Google kan finde på at omskrive/bruge sidens H1 som titletag for bedre at præsentere indholdet på siden. Det er i trin med den udvikling, der har været på metabeskrivelser, hvor Google oftest har matchet en metabeskrivelse med indholdet fra siden og serveret den for brugeren. Det på trods af korrekt udførte metabeskrivelse fra siden.
Når man tænker over det, giver det ret god mening i forhold til, hvilken retning vi har set Google bevæge sig, siden Rank Brain så dagens lys i 2015.
Google har så meget data på søgeren, at de kender search intend meget bedre, end vi som side ejere har en chance for, og derfor er det bedste resultat, Google kan servere – det som de selv stykker sammen af informationen fra siden. Vi ser altså en stor investering i brugervenligheden fra Googles side med dette.
Hvad er metabeskrivelse?
Metabeskrivelsen er det stykke tekst, som fremgår under titletag i søgeresultaterne. Der er tale om en lille tekst på 135-160 tegn, der beskriver indholdet på den pågældende side. Når du skriver en metabeskrivelse til din hjemmeside, skal du være opmærksom på at ramme den rigtige længde, og derudover skal du sørge for at inkorporere sidens vigtigste søgeord, så du tydeligt fortæller både brugerne og søgemaskinen, hvad indholdet på siden omhandler.
Lav titletags til Google
Når du laver titletags, er det vigtigt, at du skriver til Google. Selvfølgelig skal du altid tænke dine potentielle kunder ind i det, du skriver, men der er nogle basale mekanismer i forhold til, hvordan man skriver i. For eksempel skal du aldrig lave komma eller punktum i dine titletags, da Google læser dette negativ. Har du brug for at bremse brugerens læsning op, skal du derfor rettere benytte ”|” eller ”-” til at skabe en pause eller opdeling.
Vi hjælper gerne
Det kan være svært at perfektionere titletags og metabeskrivelser, og hvis du har et kæmpe site med hundredvis af undersider, vil det også være en meget tidskrævende opgave. I en travl hverdag kan det derfor hurtigt blive en opgave, der bliver nedprioriteret, men det er altså en fejl, da det er en væsentlig del af SEO.
Hos Generaxion står vores SEO-specialister klar til at optimere titletags for dig, hvis du godt kunne bruge en hjælpende hånd.