Dette er første indlæg i en serie på to. I midten af juni udkommer vi med en reportage over ombygningen i København, som stadig pågår. Følg med på Facebook, Instagram eller LinkedIn for at holde dig opdateret.
Indretning med en vision
Missionen var klar: det næsten kliniske hovedkontor i Aarhus skulle forvandles til unikke og personlighedsrige rammer med få simple greb. Det handlede ikke om at erstatte – det handlede om at lade identiteten omslutte det eksisterende.
Der skulle tilsættes farver og detaljer, som ville bidrage til en arbejdsplads med højt til loftet, men som heller ikke forstyrrede den daglige gang.
Med dynamisk sammenspil mellem farverne og forskellige dekorationer for hvert lokale, skulle en gåtur igennem lokalerne i Aarhus minde om en gåtur igennem et museum, med unikke ferniseringer om Generaxions identitet for hvert område.
Enkelt, eklatant og en vogue
Vi entrerede med det Københavnske designstudio Femmes Régionales i forbindelse med ombygningen. De fik til opgave at skabe rammer der skulle være kreative, ekstraordinære og besidde maksimal visuel identitet.
Femmes Régionales er bl.a. kendt for deres prisvindende design af Mikkeller Bars interiør, et design, som sætter fokus på det unikke, det kreative og det nyskabende.
Møbler, som afveg drastisk fra klassiske kontorstole og arbejdsorienterede skriveborde. Farverige omgivelser, som var de taget direkte fra en film. Det hele skulle give et både moderne, professionelt og på samme tid legerigt udtryk, hvor alting udstråler en forfriskende dynamik. Bygningen i Aarhus skulle være en arbejdsplads, som ikke lignede noget andet kontor.
Når identitet bliver til design
At træde ind ad hoveddøren hos Generaxions hovedkontor i Aarhus skulle ikke bare føles som at træde ind på en moderne arbejdsplads. Det skulle være indgangen til Generaxions identitet, tingsliggjort og bragt til live igennem den gennemførte indretning. Derfor skulle indretningsbeslutningerne også tage afsæt i, hvem Generaxion er.
Vores visuelle identitet er skabt i samarbejde med vores dygtige samarbejdspartner Heydays. Det er dem, som står bag vores ikoniske X, som, takket være Femmes Régionales, nu kunne blive ophøjet til kunst på vores vægge.
De identitetsbærende farver skulle findes overalt på kontoret. I glasvæggene, på paneler og skiltning, langs væggene takket være dekorationerne. Med en pallette bestående af Generaxions identitetsbærende elementer, farver og motiver, skulle kontoret nu males over.
Således skulle Generaxions identitet nu have frie tøjler, så den kunne omslutte vores daglige rammer og tydeliggøre, at Generaxion er en arbejdsplads med personlighed og karakter – nærmest som at træde ind i Generaxion.
The next generation of marketing people. Multiplied.
Vores identitet er skabt af dem, som hver dag møder ind og gør sig klar til at være den nye generation af demand drivers. Vi ønskede derfor, at rammerne for det arbejde både skulle afspejle det og bidrage til det.
Hvad end man sidder til et vigtigt møde, eller man tager et velfortjent pust fra arbejdet i 6. gear, så er man en del af fællesskabet.
Velkommen til Generaxion i Aarhus.